Danske fyrtårne




Formål
Formålet med denne side er, at give en samlet fortegnelse over danske fyrtårne. Medtager man alle typer, herunder dem man ikke umiddelbart vil betegne som "fyrtårne", såsom molefyr, fyrlamper i stålmaster og bundfaste fyr i havet m.v. samt tager både aktive og nedlagte fyr med, skal der registreres mindst 225 fyr. Alle disse er ikke med i denne fortegnelse, men der arbejdes stadig på at få flere med og få flere informationer med om de fyrtårne, der allerede er med i fortegnelsen.
Udover billeder, historie og tekniske data om fyrtårne, findes også en fortegnelse over personer, der gennem tiden har været beskæftiget med at passe og overvåge disse. Denne fortegnelse er heller ikke komplet, men dækker indtil videre kun et begrænset tidsrum. Også her arbejdes der på med tiden af få flere data registreret.

Vejledning
Siden er opbygget med en venstredel, som indeholder et kort og derunder en oversigt med de fyr, der findes i fortegnelsen, og en højredel (som denne tekst læses i) med billeder og tekst om det enkelte fyrtårn.
Man kan vælge et fyrtårn ved at klikke på navnet i oversigten.
I toppen af siden findes en menulinie, som udover fyrtårnsfortegnelsen giver adgang til personalefortegnelse, ordforklaring, kildefortegnelse, links, galleri samt nyheder og en mulighed for at komme retur til denne side.
Ved klik på "Personale" i menulinien skiftes både venstre og højresiden ud med fortegnelse over ansatte og en side med data om den ansatte, der aktuelt er valgt i fortegnelsen i venstre side.
For at komme retur til fyrtårnsfortegnelsen klikkes på "Fyrtårne" i menulinien.
Ved klik på "Galleri" åbnes en side, der tilbyder søgning efter et fyrtårn ud fra dets udseende.
Nyhedssiden giver en oversigt med alle ændringer, der er foretaget gennem tiden. Det er muligt at få disse nyheder tilmeldt egen News/RSS reader ved at klikke på ikonet med dette navn, som findes øverst på nyhedssiden. Vær forberedt på, at der kan gå lang tid mellem nyhederne!
På nogle fyrtårnssider ses en sort boks med titlen "Vis fyrkarakter" i øverste højre hjørne. Et klik på boksen vil åbne et nyt vindue med en grafisk illustration af den sidst registrerede fyrkarakter for det pågældende fyrtårn. BEMÆRK at denne funktionalitet kræver browser, der forstår HTML5 standarden.

Lidt historie
Et organiseret fyrvæsen i danmark, startede med Kong Frederik 2. som den 8/6 1560 sendte en besked til Otto Brahe, lensmand på Aalborghus, Jacob Brockenhuus, lensmand på Helsingborg og Jenns Jul, lensmand på Kalø, der pålagde dem at etablere afmærkning af sejlruten mellem Skagen og Falsterbo (Sverige), med fyrtårn ved Skagen, Anholt og Kullen (Sverige). Dette var første gang i historien, hvor en sø-rute blev afmærket.
Til de første fyrtårne anvendtes et brændebål som lysgiver. Bålet var i starten anbragt på en såkaldt "fyrpande", senere i et jernstativ kaldet "lampen", som kunne hejses op i til en højde af omkring 20 alen (12,5 m.). Den konstruktion som lampen var anbragt i, kender man ikke med sikkerhed. Man ved at den blev kaldt en "Papegøje", men har ingen kilder der med sikkerhed afbilder en "Papegøje".

Brug af træ som fyringsmateriale gjorde efterhånden så stort et indhug på de omkringliggende skove, at man måtte til at hente det langvejs fra. Da arbejdet med at holde fyrtårnet tændt tilmed var besværligt, selv efter datidens forhold, måtte man finde en anden lysgiver. Frem til 1606 benyttede man tran, som blev fabrikeret lokalt af fiskelever, derefter gik man over til talglys og senere omkring 1620 stenkul.
Til tran og talglysene byggede man fyrtårne af træ, med en såkaldt "lygte" på toppen hvor lysene var anbragt.

Da stenkullene tog over, anbragte man i starten kulbålet på toppen af de eksisterende fyrtårne. Det viste sig hurtigt at være en dårlig idé. Dels skulle kullene slæbes op i fyrtårnet og dels var der stor risiko for, at der gik ild i tårnet.
Løsningen på dette kom i form af vippefyret, som blev en stor succes. De var som farvandsfyr i brug helt frem til 1788 (Anholt) og som havnefyr endnu længere.
Efterhånden blev vippefyrene dog erstattet af murede fyrtårne med et åbent kulbål på toppen. Kulfyrene blev senere forbedret ved at anbringe bålet inde i en overdækket metalkonstruktion med ruder (lanterne) Se Nakkehoved Øst. Det var forløberen for det moderne fyrtårn. Kullene blev senere afløst af lamper hvorfra lyset blev reflekteret og forstærket af spejle.

Den næste store revolution kom med franskmanden Fresnel's opfindelse af linser til forstærkning af lyset. Det første fyrtårn med linse var Kronborg (1842). Linser var herefter enerådende som den mest effektive metode til forstærkning af lyset, og er det den dag i dag. Naturligvis blev linsesystemerne forbedret og forfinet gennem tiden, men princippet var og er det af Fresnel opfundne.
Belysningskilderne blev også løbende forbedret. Udviklingen gik fra lamper med væger over mere effektive lamper med glødenet til elektriske glødelamper, som indtil for nylig anvendtes overalt. Udviklingen stopper jo ikke og halogen pærer, lysdioder og andre nye lyskilder samt lysforstærkere tages løbende i brug.

Kilder
De kilder, som ligger til grund for tekst og data, kan ses her. Langt fra alle kilderne har jeg haft lejlighed til at kigge på endnu, og en del er blot set i andre kildefortegnelser.

Om fyrtaarne.dk
fyrtaarne.dk er en privat hjemmeside drevet og ejet af:

Ole Henrik Lemvigh
Birkevej 6
3550 Slangerup
Siden så dagens lys i 1999. Gennem tiden har mange brugere af siden bidraget med billeder, information og andet materiale. Der sendes en stor tak for alle disse bidrag.

Copyright
Opmærksomheden henledes på, at en del af billederne på fyrtaarne.dk er beskyttet af copyright. Billeder hvor dette er tilfældet er forsynet med et copyright ikon © ved bidragsyderens navn.
Ved anvendelse af billeder uden copyright indsæt da venligst en henvisning til fyrtaarne.dk.

Siderne er testet af på Mozilla Firefox 18.0.1 Google Chrome 24.0.1312.56 m og Microsoft Internet Explorer 8.0.7601.17514.

Kommentarer, meldinger om fejl i tekst eller teknik og uddybende materiale modtages naturligvis gerne. Adressen er redaktion@fyrtaarne.dk

Oversigt over samtlige danske fyrtårne og mindre fyr. Belyser desuden grundigt det danske Fyr- og Farvandsvæsens udvikling siden dets start i sommeren 1560 og giver en detaljeret beskrivelse af hvert af de 170 fyr, der er værd at besøge.
Den officielle fortegnelse over samtlige danske, færøske og grønlandske fyr, tågesignaler, racon, AIS og DGPS, udgivet af Søfartsstyrelsen i 2015.
Erindringer fra drengeår på Hesselø, skrevet af John Westborg som tolvårig.
En antropologisk beretning om livet ved havet i 1800-tallet med udgangspunkt i Fyrmester på Hanstholm fyr Christian Heerings (1843-1905) liv og virke.
Læs om fyrtårnene langs Jyllands vestkyst og nyd forfatterens egne tegninger af hver enkelt fyr.
Spændende beretning om Sejerø fyrs historie.
Bogen ”Lys langs kysten” er en slags sidste farvel og hyldest til vore fyrtårne.
”LYSET FRA KLINTEN” beretter om Stevns Fyr og om det særlige liv, der levedes i det lille samfund ved fyret.
Min Far var Fyrmester
Lokalhistorisk årbog fra Samsø med afsnit om Vesborg fyr.
Tegning til Vesborg fyr.
Vandets kulturhistorie i Danmark
Lokalhistorisk årbog for Langeland, Siø og Strynø med afsnit om Hov fyr.


sidst opdateret: 23-7-2017
e-mail: redaktion@fyrtaarne.dk