August Valdemar Arildsø


Kilde: Ingelise Burmeister


Billede fra forlovelse med senere hustru Anne Botilde Malmros Kilde: Ingelise Burmeister
06-03-1904


August Valdemar Arildsø blev ansat ved Fyrvæsenet i 1905 som konstitueret fyrassistent ved Skallingen fyr. Inden da havde han gennemført en søfartsuddannelse, der blandt andet førte ham, som matros, på en rejse med Briggen Lucinde til Grønland og retur i perioden 14/3-1898 til 3/11-1898 og en tid med Dampskibet Thorvaldsen fra 28/12-1900 til 20/2-1901 hvorefter fulgte uddannelse til styrmand og tjeneste hos Søværnet, som han forlod med grad af Reserveløjtnant.
Omkring 1920 valgte han at skifte sit oprindelige efternavn "Rasmussen" ud med "Arildsø". Måske skete det i forbindelse med ansættelsen ved Kronborg fyr, som ved denne lejlighed fik sin første "rigtige" fyrmester. I tiden inden lå det øverste ansvar for fyret hos en kaptajn i hæren. August Valdemar Arildsø var ansat ved Kronborg fyr frem til 1945 hvor han gik på pension af helbredmæssige årsager og døde allerede året efter.



Navn August Valdemar Arildsø
Født 09-01-1878
Fødested København
Død 19-05-1946
Køn M


Fra Til Tjenestested Type Titel
02-07-1905 28-02-1906 Skallingen Landfyr Konstitueret fyrassistent
01-03-1906 30-09-1906 Skallingen Landfyr Fyrassistent
01-10-1906 30-04-1908 Christiansø Landfyr Fyrassistent
01-05-1908 30-09-1912 Trekroner Landfyr Fyrassistent
01-10-1912 31-12-1915 Middelgrunds Fort Landfyr Fyrassistent
01-01-1916 31-03-1921 Anholt Landfyr Fyrmester
01-04-1921 30-09-1945 Kronborg Landfyr Fyrmester II